Noget om at skifte livsstil

Tror at jeg har prøvet samtlige slankekure, og selvfølgelig har jeg tabt mig, og tabt mig meget, men det har aldrig holdt ret længe.

Det er trættende i længden at være så utilfreds med vægten. Jeg har spist fedtfattigt og for lidt alt for længe, så det er jo klart at et skift til Low Carb High Fat (LCHF) er noget af et skift.

Når man er LCHF’er går man over til at spise få kulhydrater, middel protein og meget fedt. Det er jo et koncept, som kan få enhver diætist og “sundhedsapostel” til at stejle. For fedt er jo “dårligt”, man får alle mulige livsstilsygdomme og kan få diabetes eller i værste fald dø af blodpropper.

Jeg har nu i et halvt år spist efter LCHF konceptet. Det fungerer så godt for mig. Jeg har smidt sukker og kornprodukter ud af køkkenskabe og køleskab. Kiloerne er stille og roligt forsvundet, mangler dog lidt endnu.

Der gik dog et stykke tid, hvor jeg hungrede efter ris, pasta og kartofler. Det tager tid at vænne sig til at undvære de hurtige kulhydrater.

Der et utal af bloggere som har fantastiske opskrifter man kan blive inspireret af, eller man kan bare lave almindelig mad og tilpasse sig LCHF-stilen.

Nogle holder sig strikt til ovenjordsgrønsager, andre er mere liberale og lusker gulerødder, rødbeder og andre underjordsgrønsager ind i kosten.

Det sværeste er, synes jeg, at huske at spise nok fedt – for i årtier har jeg jo spist efter “0 fedt” metoden.

Jeg har fundet frem til at spise mellem 10-15% kulhydrater, 15-20% protein og resten i fedt. Det fungerer for mig – jeg får mine 5-600 g grønsager, får ikke overspist i protein, og husker at få fedt som i kokosolie, olievenolie, mayonaise, smør, 38% cremefraiche og p.fløde i kaffen 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *