En stille dag igår

Igår var det 1 år siden Flemming døde. Det var en lidt speciel dag for os.
Yngste kom en tur om formiddagen og vi gik en tur på kirkegården og lagde blomster.
Jeg har haft det lidt trist her i ugen op til, men det var en fin dag, faktisk. Hyggede med Yngste (Ældste var på job). Om aftenen var jeg inviteret til gode venner, med dejlig mad og godt selskab.
Gik i seng med klare symptomer på at en forkølelse var på vej, og ganske rigtigt, her til morgen løber næsen, og kleenex er et must.
Så der er brygget en kande te, og jeg sidder og funderer lidt over, hvad jeg orker at foretage mig.
Måske jeg bare skal se tiden an, det kan jo være at energien kommer lidt mere i gear i løbet af formiddagen, det er jo tidligt på dagen endnu, denne sidste dag i september. Måske en lang tur med Knud ud over markerne kan friske lidt op på det hele.

 

2 thoughts on “En stille dag igår

  1. Åh, hvor må det være svært – også selv om der nu er gået et år.
    Jeg føler med dig … kan desværre ikke så meget andet, men godt du har dine børn.

    1. Det var en svær og mærkelig dag, men også rigtig god. Man siger jo at tiden læger alle sår, og det er helt sikkert også blevet nemmere.
      Ja, dejligt at jeg har pigerne – Vi er gode til at grine og græde sammen 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *