Kategori: Familie

Hvad er oddsene for det..

Jeg satte gang i halmfyret, da temperaturen udenfor var faldet så meget, at indendørstemperaturen var lige i underkanten af hvad er behageligt, i starten af vinteren sidste år, som vi altid har gjort.

Da det var første gang jeg selv skulle klare det, var det med lidt bævende hjerte, men det gik fint og det kørte som det skulle.

Der gik et par måneder, oplevede jeg, at der igen skulle fyldes vand på systemet, hvilket var sært, for det var ikke noget jeg kunne huske vi skulle de andre år. Oftere og oftere skulle der fyldes vand på og jeg blev da så klar over, at noget var rivende galt.

Jeg opdagede så, at vandet sivede langs væggen på halmfyrshuset. Heldigvis kender jeg en VVS’er og han kom prompte og måtte bekræfte min mistanke. Kedlen var utæt, gennemtæret, suk!!….. Men det er over 20 år gammelt og har altid kørt upåklageligt, og vi vidste godt, at det var på lånt tid at det kørte.

Hvad vi skulle bruge som varmekilde, var ikke rigtig på plads, overhovedet ikke faktisk. Men jeg havde oliefyret og masser af olie, så det har så kørt vinteren igennem (og gudskelov for at det var en mild vinter 🙂 )

Her for en måned siden, stod oliefyret af!!!!…. Da må jeg indrømme, jeg bandede højt og længe. Igen havde jeg fat i VVS’eren, og fyret er også helt færdigt (også et gammelt fyr, som blev installeret, da vi flyttede ind i 1990).

Nu har jeg fået installeret en elektrisk varmvandsbeholder som jeg har lånt, og skal så have installeret noget varmehalløj, så jeg kan få varme i stuerne.

Jeg har ingen forstand på den slags, og da jeg nu er blevet alene, må jeg støtte mig til familie og venner, som forsøger at råde mig på bedste vis. Der er jo ikke sååå lang til efteråret sætter ind, så jeg skal have tage en beslutning snarest. Der arbejdes på det 😀

Hvad er oddsene for at både halmfyr og oliefyr står af indenfor 3 mdr. ?

Skøn ferie

I Maj var vi alle på ferie i Gran Canaria, Puerto Rico – rejste fra 4 gr varme og landede i 22 gr, det var lige til at holde ud.

Det var et skønt hotel, lige præcis det rigtige tidspunkt at være der på. Ikke ret mange gæster (godt for os 😉 ) så der var ikke “kamp” solsengene og poolene var ikke overrendt.

Maden var rigtig god, der var for enhver smag – om man var vegetar eller til kulhydratfri kost, kunne det også sagtens lade sig gøre. Fisk, gris, kylling, lam eller okse, der var noget for alle. Drikkevarer i stride strømme, alt hvad man kunne ønske sig ( øl, rød-/hvid-/rosé vin + spiritus var lokale varer) men det var udmærket. Værelserne var fine, etværelses med fin altan og udsigt til vand. Fint lille tekøkken, så morgenkaffen kunne indtages inden dagen startede for alvor.

Det blev ikke til helt så meget sightseeing med to små børn, som skal sove til middag. Men nogle dejlige formiddage på stranden, hvor der blev bygget sandslotte og fødderne dyppet i vandet. Nogle dejlige spadsereture og en enkelt sejltur, hvor vi gerne ville have se delfiner, men de holdt sig væk.

Efter nogle dage med ro og fred, ankom feriefolket i stort antal. Især englændere, som var særdeles højrøstede og fyldte meget. Der blev hamstret liggestole i stor stil – til min store irritation. Vi tilbragte nogle få timer ved poolen og liggestole omkring os blev ikke brugt, men “reserveret” til senere, når man synes man havde tid og lyst til at indfinde sig 🙁

Men bortset fra det, var det en skøn ferie, med masser af hygge og samvær. Aftnerne blev brugt på altanen med drinks, snacks, snak og kortspil – mens vi nød den lune aftenluft. Solnedgangene var fantastiske. Temperaturen var lige tilpas, lidt brise og masser af sol, så solcremen blev flittigt brugt og parasollerne var gode at krybe ind under, når kroppen havde fået rigeligt farve.

Vi rejste med Spies, og med dem var der selvfølgelig Lollo og Bernie:

De to små drenge var helt fascinerede, og var henne og få knus og kram, når de dukkede op i løbet af dagen her og der – meget hyggeligt.

Dejlig Fredag

Startede ud med Bodyflow – Wouw det er hårdt, jeg har simpelthen de slappeste muskler, men det er skønt – og sjovt!  Bodyflow er en blanding af Yoga, Pilates og TaiChi, langsomme øvelser til blid musik.

Hjem til Hunni og gå en ekstra lang tur, fordi næste punkt på dagsordenen var en tur og hente de små guldklumper i henholdsvis vuggestue og børnehave. De blev glade for at se mig, dejligt 🙂

Hjemme hyggede vi med eftermiddagsmad og leg med lego, brio og vendespil.

Forældrene kom hjem et par timer senere og vi havde en dejlig aften med god mad og snak.

Vi fik også facetimet med Yngstedatteren, som jobber i Norge – dejligt 🙂

Vel hjemme igen, gik Hunni og jeg igen en tur efter han havde fået noget aftensmad, og så ind og slappe af. Kl. er efterhånden blevet mange, så jeg skal i seng lige om lidt.

 

Det er så hyggeligt

Jeg skal passe mine to små guldklumper, så forældrene kan hygge sig til en stor fødselsdag om nogle uger. Jeg glæder mig – det bliver så godt.

Lille C, som er den ældste, proklamerede forleden, at nu gik han ikke med ble mere! – Supergodt, så nu øver han sig i at huske at sige til, når han skal på toilet.

Igår, da jeg passede dem, facetimede vi med Yngstedatteren, og drengene havde en fest med at tale med hende. Pludselig strøg Lille C afsted og var væk et stykke tid,  – jeg skulle bare tisse Mormor -. Flot klaret 🙂

Men til sagen. Selvom han er så god til at huske at sige til el. selv gå på toilettet, så kan der jo ske uheld, og det gør der også. Så da jeg var ude og handle, faldt jeg over små boxershorts, som jeg købte ekstra af, så vi er på forkant. Han var lidt slukøret, da uheldet skete lidt senere igår, men var glad da han hørte at der var trusser nok, som hans mor sagde 😀 – Mormor der er flere trusser hvis jeg kommet til at tisse i dem, jeg kan ikke lide at gå med skebit (beskidt) bukser 😉

Jeg ærgrer mig

Jeg burde have været mere opmærksom, eller skrevet mere ned, når jeg talte med de ældre familiemedlemmer om deres liv. Indimellem blev der jo lukket godt op for historierne, og selvfølgelig kan jeg huske de store træk, men detaljerne er gået fløjten.

Jeg interesserer mig for slægtsforskning, og der er jo masser af oplysninger om slægte. Men det er jo de små hyggelige, sjove, interessante og spændende man også har hørt, og nu glemt! Vi sidder jo også engang imellem her og taler om “gamle” dage, og jeg fortæller løst og fast om min barn- og ungdom. Men egentlig aldrig sådan i detaljer, så en dag når jeg er væk, vil der være huller – og de vil, ligesom jeg gør nu, ærgre sig over, at de ikke har hørt eller glemt at spørge om dengang da Mor var barn.

Derfor har jeg besluttet at nedskrive mine erindringer. Jeg har gået længe og spekuleret over, hvordan jeg skulle gribe det an. Så faldt jeg over en annonce på Facebook – Bogen om Mig – der er 300 spørgsmål, som kommer grundigt rundt omkring mit liv. Den har jeg købt, og i stedet for at skrive i den direkte – for min håndskrift er svært læselig for andre end mig – vil jeg skrive den på pc’en og sætte papirerne ind i bogen, sammen med billeder fra mit liv.

Det er et noget større projekt, men det skal nok blive godt, når jeg engang er færdig 🙂

Jeg havde en Plan

Pludselig kom der gang i planen. Jeg fik en opringning for 14 dage siden, at en bekendt kunne komme og grave jord af for mig, han havde lige et par dage ledige. Han gravede jord af, fik lagt stabil og grus, og så var det jo om at få lagt de fliser.

Jeg fik hurtigt trommet venner og familie sammen og i løbet af kort tid, i pinsen, blev der lagt en gang fliser – og det var ovenikøbet fliser, som jeg har haft stående længe. De har bare stået og fyldt, så det var rart at de kom væk. Det pyntede noget, kan jeg hilse og sige.

Jeg passede de to små drenge, og sørgede for at der var mad og drikke til det arbejdende folk. Vejret var med os, så det gik forholdsvis stærkt.

Dejligt at få hjælp til de tunge projekter.

Long time no see

Igen Igen har jeg været fraværende fra bloggeriet. Der er mange og lange forklaringer og undskyldninger for, hvorfor det er sådan.

Men jeg mistede min mand, Flemming, aka “Elektrikeren”  sidst på sommeren 2016. Ingen sygdom, ingen forvarsel – men pludseligt af en blodprop. Han blev 67 år. Han jobbede i Sverige og var netop hjemkommet dagen før. Han havde brugt nogle timer på at lave regnskab i sit firma, jeg havde brugt timer på vores landbrugsregnskab, og da vi var færdige med det, blev vi enige om at vi skulle have et glas vin, som vi nød i vores udestue. Han var glad og tilfreds, det hele kørte på skinner, og vi planlagde ferie med vores to piger, svigersøn og dejlige børnebørn. Det blev lidt småsent inden jeg gik i gang med aftensmaden og Flemming gik en tur med Knud (vores rottweiler/schæfer blanding på 7 år), der gik lang tid og jeg blev helt irriteret, for vi skulle jo spise, men det var typisk for Flemming, han kunne sagtens blev afledt af et eller andet, der lige kom i vejen.

Til sidst gik jeg ud – og fandt ham lå på fliserne ca. 20 m uden for haven. Ambulancefolkene arbejdede længe med ham – men der var ikke noget at gøre.

Nu er der snart gået 1 år, og jeg er ved at vænne mig til at sige “jeg” og ikke “vi”.